• Hesten er i avlen blevet mere fintfølende/sensibel,

• Nogle heste er genetisk/avlsmæssigt udstyret med et dårligt sadelleje, således at ridesadler ikke finder det naturlige leje bag skuldrene, men glider frem over disse,

• Ikke alle ryttere bruger den nødvendige tid til opvarmning, inden hesten afkræves præstationer,

• Det har været gængs praksis at indlevere sin ridesadel til en rideudstyrsforretning, som derefter har sendt den videre til stopning hos en tilfældig sadelmager, som  aldrig har set hesten, og derfor ikke har de rigtige forudsætninger for at udføre arbejdet,

• Når ryttere køber en ny sadel i en rideudstyrsforretning, regner de med at alt er i orden. Hvad de ikke tænker på, og ikke bliver oplyst om er, at uanset hvor dyr en ridesadel de køber, er der stadig tale om et fabriksprodukt med en standardstopning. For at opnå den korrekte tilpasning til den aktuelle hest, kan det meget vel være, at der skal foretages en individuel tilretning af en sadelmager,

• Nogle ryttere tager ved valg af ridesadler større hensyn til sig selv og tidens modestrømninger, end til hesten, som skal bære sadel og rytter,

Uvidenhed

Uvidenheden på området er stor. I mangel af konkret viden om ridesedler, cirkulerer en del klicheer, som genfortælles og "nedarves" til kommende generationer af ryttere. En af de mest udbredte og sejlivede, er klicheen om, at "der skal være 4 fingersbredder luft i forsvidslen (Kammeret) mellem bom og mankekam" Denne kliche er helt misforstået og uanvendelig som succeskriterium. Det er langt vigtigere at fokusere på sadlens balance. Hvis der skal være 4 fingre fri fortil, vil det for de fleste hestes vedkommende betyde, at sadlen kommer helt ud af balance, og får en kraftig hældning bagud. Dette vil bevirke, at tyngdepunktet flyttes bagud, vægten fordeles forkert, hvilket vil resultere i en særdeles øm hesteryg. Hvis sadlen har tendens til at glide frem, vil dette iøvrigt blive forstærket her.

1.  
2.  Anden gjord. Eller anden stropkombination. Det er muligt at en anden gjordtype vil holde sadlen bedre på plads. Måske en gjord med 3 spænder? -Måske en gammeldags strengegjord, som lejrer sig bedre i maveskindet? Prøv dig frem ved lån.
   
3.  Stopgjord på sadlen. På de sadler, hvor det ikke allerede er gjort, kan man få monteret en stopgjord helt fremme på bommens kopfben. Ideen er at flytte trækket længere frem. Dette vil i nogle tilfælde hjælpe.
   
4.  Friktionsunderlag. Et tyndt gummiunderlag vil i nogle tilfælde kunne holde sadlen på plads. Rent afsvedningsmæssigt er det ikke lykken for hesten, men af 2 onder må man evt. leve med dette frem for at sadlen glider frem
   
5.  Kileunderlag. I de tilfælde, hvor kombinationen af sadlens design og hestens aktuelle bygning ikke giver mulighed for en tilstrækkelig fyldning af puderne bagtil, således at sadlen kan komme i den korrekte balance, kan der evt. suppleres med en kileformet pude/underlag. Denne har til formål at hæve bagsvidslen mere end forsvidslen. De findes enten som formstøbte til sadlen, eller slet og ret som en overdimensioneret, hård skumgummikile. Benyt ikke den såkaldte "Ketcher" eller "Banjo", da den ikke har den -i dette tilfælde- ønskede virkning.
   
6.  Anvendelse af halerem som træningshjælpemiddel i en periode. Mange ryttere viger tilbage for at bruge en halerem, nok mest af forfængelighed. Og rart for hesten er det da heller ikke. Men af to onder er det nok bedre, end at sadlen konstant generer skulderen med det resultat dels at sadlen glider frem og forhindrer en udvikling af skuldermuskulaturen, men også at rytteren forskydes for langt bagud i sadlen, hvilket forårsager lændesmerter hos hesten. Halerem er netop et træningshjælpemiddel, som anvendes periodevis for at give hesten en mulighed for at kunne oparbejde en større skuldermuskulatur, så den selv kan holde sadlen tilbage.