KONTAKT

RING TIL OS

TELEFON

 +45 49160046

mail@hestogco.dk

NYTTIGE LINKS:

SPONSOREREDE ANNONCER:

.

OPSTALDNING

NÆR HORNBÆK

ALLERGIVENLIG STALD

RIDEHUS

UDENDØRS BANE 20X60

GODE FOLDE I DEJLIG NATUR MED ROLIGE OMGIVELSER

TLF: 2212 5866

Ridesport og uddannelse

Springning

Ridebanespringning er en ridesport der er let at forstå, og udfordringen er ligetil; Spring en bane med op til 18 spring, som er op til 160 cm høje og 220 cm bredde – uden fejl. Vandgrave kan være op til 450 cm brede.
Rytteren får fejl, hvis hesten river en bom ned, refuserer (dvs. stopper foran et spring).

Hest og rytter er nødt til at samarbejde om at komme igennem banen. Tempoet skal være rigtigt, rytteren skal have bedømt afstanden til næste forhindring, så hesten får det rigtige afsæt og kommer sikkert over springet. Rytteren skal også holde øje med tiden:
Rytteren som rider for stærkt bliver måske for uforsigtig og river en bom ned, mens en overforsigtig rytter måske får tidsfejl.

Før konkurrencen starter, får rytterne lov til "at gå bane". Det betyder, at de til fods kan gå rundt på banen og se springene an. Rytterne har på den måde mulighed for at få en indtryk af, hvor svær banen er, hvordan springene ser ud – hvilken type det er – hvordan de står i forhold til hinanden, og i det hele taget alle de forhold der spiller ind på sværhedsgraden. Rytteren lægger også mærke til, om der "smutveje" på banen. Det vil sige, om der nogen steder er mulighed for at skyde genvej, så rytteren kan vinde tid.

Der findes forskellige typer springkonkurrencer: Med omspringning eller klasser hvor tid og fejl bedømmes med det samme. Men fælles for alle klasser er, at hest og rytter skal ride banen på den angivne måde, hvilket vil sige den måde, banebyggeren har designet banen til at blive redet på.
Hver forhindring har et nummer, og en forhindring kan godt bestå af flere spring. F.eks. et dobbeltspring eller en tre-kombination.
Målet for rytteren er at komme igennem banen indenfor den fejlfri tid eller på den kortest mulige tid med færrest fejl. Første gang en rytter refuserer, gives der 4 fejl. Næste gang bliver rytteren diskvalificeret. For hvert spring eller ben i vandgraven gives der også fire fejl.

Hvis ridestævnet er et nationalt stævne – f.eks. klub-, distrikts-, eller landsstævne gælder de regler, som Dansk Ride Forbund udstikker.
Hvis stævnet er internationalt, gælder de internationale regler – altså FEI’s (Det Internationale Rideforbund).

Artikkel fra Dansk Ride Forbund

Dressur

En ridesport hvor  hestens lydighed, smidighed i bevægelserne, fysik og evner bedømmes, ligesom rytterens opstilling og samarbejde med hesten vurderes af dommerne. Øvelserne skal udføres i en hensigtsmæssig form, som bygger på hestens naturlige forudsætninger.

Denne disciplin er ofte blevet sammenlignet med klassisk ballet og bliver ofte betegnet, som verdens sværeste sport fordi, der kræves så fantastisk mange kvaliteter af både hest og rytter. Under konkurrencen rides et program, hvor forskellige gangarter og øvelser bliver bedømt ud fra en pointskala mellem 1-10. Helhedsindtrykket af hele ekvipagen bedømmes, ligesom visse øvelser anses som særligt svære eller udslagsgivende.

Dressur er gradueret så sværhedsgraden af øvelserne stiger i takt med niveauet. Jo højere niveau der rides på, des sværere er det for mindre erfarne at bedømme de små finesser, der ligger til grund for pointene. Ud over de obligatoriske dressurprogrammer er kür programmerne, hvor rytterne selv sammensætter et program med dertilhørende musik, en populær disciplin.

Artikkel fra Dansk Ride Forbund

Military

Military er ridesportens triatlon og består af tre ridediscipliner; dressur, spring og terrænspringning. Military er den mest alsidige ridedisciplin, men kan alligevel dyrkes af alle. På begynder niveau stilles der ikke store krav til hest og rytter ved denne ridesport, og mange vil nemmere finde sig til rette her end i dressur ridesport og springning, der i stigende grad kræver specialisering. Man når langt med kun én hest i military ridesport.

For de mange der ikke ønsker at konkurrere på eliteniveau byder military ridesport på en afvekslende træning, masser af frisk luft, et kendskab til sin hest som ikke kan opnås på ridebanen og et socialt samvær der er unik i rideverdenen, og kendetegner den ånd, der er hos en ægte militaryrytter.

På eliteplan kræver military ridesport at både hest og rytter er i den bedste form, hvorfor military ridesport fordrer meget selvdisciplin og træning for at være med på topplan.

Militarykonkurencer består af tre prøver: Dressur prøven, spring prøven og udholdenheds prøven.

Ved 1- dags stævner rides: Først dressur, så springning og til sidst udholdenheds ridt. 

Ved 2 – dags stævner rides: Første dag: Dressuren og derefter enten springning eller udholdenheds ridt. Anden dag: enten springning eller udholdenhedsridt.

Ved 3 – dags stævner rides: Første dag: Dressur. Anden dag: Udholdenhedsridt. Tredje dag: Springning.

Før man starter på den egentlige konkurrence er der et obligatorisk hesteeftersyn. Her stilles hestene op for en dyrlæge, der tilser at de er "fit for Figh" , og de mønstres for at konstatere at de er rengående.

Dressuren er en lydighedsprøve, mere end det er en gangartsprøve. Den afvikles som en almindelig dressurklasse, gradueret efter klassens sværhedsgrad.

Udholdenhedsprøven er det, de fleste forbinder med military. Den kan indeholde op til fire faser:
Fase A; landevejsridt. En given distance som rides i trav og kort galop, 220 m/min.
Fase B, Steeplechase. Galop I meget højt tempo (600 m/min) over forhindringer med gennemslag. Udskrives kun i de højeste klasser.
Fase C, Landevejsridt 220 m/min.
Fase D, Terrænbane med naturlige og faste forhindringer.

Langt de fleste stævner har kun fase D.

Springningen er en almindelig springning, hvor der testes smidighed og lydighed.

Alle point opnået i de tre discipliner bliver regnet om til minuspoint, og den der har færrest point vinder.

Military opstod oprindelig som en militærisk disciplin i 1800- tallet, dengang hesten var en nødvendighed i krig. Der var tale om rene distanceridt på tid over flere hundrede kilometer, og det var ikke ualmindeligt med dødsfald hos både hest og rytter. Senere ændrede hestens rolle sig, der var mere brug for hurtige opklaringsenheder end kurerer over lange distancer, og konkurrencerne tog mere form af terrænspringning over kortere distancer.

Military var på det olympiske program for første gang i Stockholm i 1912, på det tidspunkt som en prøve over 5 dage, hvor dressur og springning indgik sammen med terrænspringning og en slag distanceridning.
Gennem årene har military ridesport udviklet sig til det den er i dag, med 3 prøver, dressur, udholdenhedsprøve, og ridebanespringning. Det franske ord for military er concours complet, den komplette konkurrence.

I Danmark er military en lille sport, men i det meste af Europa og i USA og Australien er der store traditioner for military. I disse lande finder man de store stævner og selvfølgelig de bedste ryttere.

Skriver Dansk Ride Forbund

Ponymilitary

Reglement
Militaryreglerne findes primært i det orange reglement. Enkelte steder gælder særlige regler for ponyryttere. Disse starter med: ”For ponyryttere gælder ......”
En ponyrytter må deltage i military indtil slutningen af det kalenderår, hvor rytteren fylder 16 år. Internationalt kan man tidligst starte i det kalenderår, hvor rytteren fylder 12 år.
En pony skal være fyldt 5 år, før den må starte i military. Den skal være fyldt 6 år, før den må starte i Pony Svær og Pony Middelsvær.
Pony Debutant og Pony Let er begge distriktsklasser, også selvom de startes til et landsstævne. Pony Svær og Pony Middelsvær er landsstævne klasse, når de startes til et landsstævne.

Sørg for at ponyen er målt og vaccineret inden stævnet. Det er kedeligt at møde op til et stævne og så ikke få lov at starte, fordi man ikke har fået målt ponyen.
I ridebane- og terrænspringning skal der bæres godkendt sikkerhedsvest både ved opvarmningen og i konkurrencen.

Mesterskaber 2007

DRF’s mesterskab i ponymilitary afholdes den 25.-26. august I Sønderskov Rideklub Aabenraa. Mesterskabet afvikles i klasse CNCP2*.

DRF’s mesterskab i ponyterrænspringning afholdes den 8.-9. september i Hylke og Omegns Rideforening. Mesterskabet afvikles i klasse CNCP2* terrænspringning.

Nordisk Mesterskab afholdes i Aalborg den 21.-23. september. holdkaptajnen udtager eventuelle hold til Nordisk Mesterskab.

Europamesterskab afholdes i Freudenberg, Tyskland, den 19.-22. juli. Holdkaptajnen udtager ryttere til EM.

Internationale FEI stævner
DRF´s reglement punkt 146 fortæller om deltagelse i internationale stævner.
Ved deltagelse i internationale stævner skal ponyen have af et FEI-pas. Passet fås hos DRF's sekretariat (pris kr.600,-) og gælder i 4 år, hvorefter passet skal fornys.
Ponyerne skal yderligere have et gyldigt FEI-målecertifikat i forbindelse med FEI-passet.
FEI- målecertifikat kan kun udstedes af den FEI-dyrlæge som laver FEI-passet.
Det Internationale Pony reglement findes på FEI’s hjemmeside: http://62.2.231.126/PDFS/C/04_01/Pony%20Rules-E.pdf.

Den 1. januar 2005 træder FEI’s nye vaccinationsregler i kraft. Ponyer der starter til internationale FEI stævner skal være vaccineret ½ årligt. NB Nordisk mesterskab er ikke et FEI stævne.

Siger Dansk Ride Forbund

Tips til ryttere

Pony

En pony er kort sagt en hest, der måler under 148 cm uden sko eller 149 cm med sko.  En rytter kan ride konkurrence på pony til og med udgangen af det år, hvori man fylder sekstende år, hvorefter man i konkurrenceøjemed må overgå til hest. Ponyer deles i konkurrencer op i kategorier efter deres størrelser. Kategori III er de mindste ponyer, som ikke må være højere i stangmål end 130 cm. uden sko og 131 cm med sko. Kategori II omfatter ponyer mellem 130,1 og 140 cm uden sko og 141 cm med sko. Og kategori I er de største fra 140,1 til og med 148 cm uden sko og 149 med sko.

Distance

Distanceridning er disciplinen, hvor man afprøver hestens og rytterens udholdenhed ved ridning over længere distancer. Distanceridning drejer sig kort sagt om, at der skal rides en strækning, der kan være helt op til 160 kilometer, indenfor en ideal tid. Det er en krævende konkurrenceform, som kan byde på mange overraskelsesmomenter. Ofte foregår ridtet gennem et meget varieret terræn, der byder på oplevelser i skov, strand og andre naturområder. Sværhedsgraden afhænger af det antal km, der skal rides, hvilket er op til 160 km på en dag eller op til 100 km over flere dage.
Distanceridning skal gennemføres på hestens præmisser, hvorfor blandt andet dyrlægekontrollen har en central funktion under ridtet, hvor formålet er, at komme først i mål med en frisk hest.

Handicap

Ridning for Handicappede har gennem mange år været brugt som terapi, til stor glæde for rytterne.

Rideundervisningen varetages af handicapinstruktører på godkendte ridecentre som oftest er registreret under fgh (Foreningen af godkendte handicapcentre) og/eller DHIF (Dansk Handicap Idræts-Forbund).

Fra 1972 begyndte man at afholde ridestævner for handicappede. I Danmark er det muligt at konkurrere i disciplinerne dressur, temporidning og præcisionsridning.
Ridning har vist sig at være en udmærket form for terapi for såvel lettere som svært psykisk eller fysisk handicappede mennesker. Hestenes bevægelser har en løsgørende virkning på den fysisk handicappedes muskler og nervebaner, ligesom den mentale glæde de handicappede kan opleve ved at ride, har en herlig terapeutisk virkning. Da hestene skal være afpasset i temperamentet efter det handicap rytteren har, er det fortrinsvis særdeles velafbalancerede heste, der bruges til handicapridning.

Det har indtil januar 2002 været almindeligt at rytterne red på lånte heste, dvs. heste som stævnearrangørerne stillede til rådighed, men da det kan være svært at skaffe heste har IPEC besluttet at alle internationale stævner skal foregå på egne heste. Danmark har naturligvis måttet følge denne udvikling. Til nationale stævner vil der dog oftest være mulighed for at starte på lånte heste.

Stævnetyper
Nationale Stævner: Breddestævner og Landsdels-/lands-stævner

Internationale stævner

Der rides efter det Nationale Reglement for Handicapridning.

Det er naturligvis også muligt at deltage i stævner under DRF. Er man i besiddelse af et testkort, har man under Ride Forbundets § 443 tilladelse til at ride med speciel udrustning, optømning eller påklædning.

Voltigering

Reining

Kørsel

Kørsel med hest og vogn var før en nødvendighed, men er i dag en fornøjelse for hele familien.

Dansk Køre Forbund er en selvstændig organisation dannet i 1973 men associeret DRF. Der er i dag 11 køreselskaber i Danmark med over 2000 medlemmer og mange aktiviteter. Ønskes fart og spænding eller en hyggelig køre- eller kanetur, kurser for begyndere eller viderekomne, så hjælper selskaberne.

I kørsel konkurreres i disciplinerne præsentation, dressur, maraton og forhindring. Herudover arrangeres konkurrencer i pløjning og brugskørsel. Der køres med heste og ponyer, såvel 1-, 2- som 4 spand. I de senere år har danske kuske og pløjere vundet internationale konkurrencer, så standarden er i top. Alle er velkomne i Dansk Køre Forbund, ikke blot konkurrerende men også de, der holder af heste og samværet med andre, og som gerne støtter en tusinde års gammel kultur.

Man kan få flere informationer om kørsel på Dansk Køre Forbunds egen hjemmeside.Dansk Køre Forbund

Islændere

Konkurrencer med islandske heste er helt anderledes end konkurrencer på andre hesteracer. Omdrejningspunktet er i næsten alle tilfælde hestens gangarter, hvor der vises skridt, trav, galop, tölt og pas. Dertil kommer konkurrencer, hvor der kun vises tölt i forskelligt tempo – og pasløb, hvor det er tiden, der tæller. Målet er, at hest og rytter i et harmonisk samarbejde fremviser hestens gangarter så smukt og udtryksfuldt som muligt.

Man kan læse mere om den islandske hest på Dansk Islandshesteforenings egen hjemmeside.

 Fakta om den Islandske hest

De islandske heste stammer fra de heste, som vikingerne bragte med sig, da de bosatte sig på Island for mere end elleve hundrede år siden. Der har ikke været importeret heste til Island siden Vikingetiden.  Derfor har vi i denne enestående hesterace Nordens eget, oprindelige fuldblod i form af de stærke, små töltere.

Naturen, som hestene har levet i gennem århundreder, har gjort dem sunde og hårdføre, og islændingenes krav til et alsidigt transportdyr i det uvejsomme terræn har skabt en usædvanlig pålidelig, stærk og behagelig ridehest, utrolig sikker på benene og med masser af temperament og løbevilje.

Den islandske hest er først og fremmest en brugshest, hvor den største vægt lægges på gode rideegenskaber. Den skal være modig og selvstændig, villig og samarbejdsvillig. Den skal være nem at holde og må have god tilpasningsevne og frem for alt et godt sind.

Den islandske hest er en alsidig ridehest for voksne,  men egner sig også for børn. Den kan anvendes til alle former for ridning, lige fra skovture og familieridning til langdistanceridning og konkurrence.

Idealhøjden er mellem 132 og 140 cm i stang, men noget egentligt standardeksteriør tilstræbes ikke. Dog ønsker man en velproportioneret, let rektangulær hest med et tørt og karakterfuldt hoved. Halsen skal være lang, smidig og højt ansat, så at hesten kan rides i god holdning. Skulderen skal være lang og skrå, ryggen smidig og krydset bredt, skråt afskydende og muskelfyldt. Lemmerne skal være stærke, med godt markerede led og sener, men behøver ikke at være fuldstændig rette.
Alle farver, aftegninger og farvekombinationer er tilladt, ja endog velkomne.

Det er hestens gangarter, der mere end noget andet har banet vejen for den succes, som de islandske heste har fået i de senere år i det meste af Europa og Nordamerika.

Foruden de tre grundgangarter, som alle hesteracer formodes at beherske skridt, trav og galop, har islandske heste anlæg for yderligere to gangarter, tölt og pas.

Tölt & pas

Hestenes talent for de to ”ekstra” gangarter er vidt forskelligt. Nogle islandske heste foretrækker trav, andre tölt og nogle vil allerhelst gå pas. Netop dette gør ridningen utrolig interessant og udfordrende.

Ikke alle islandske heste mestre pas. I daglig tale defineres hestene som 4-gængere eller 5-gængere. Der findes også heste som har et udtalt talent for pas. De kaldes pasheste og har ofte stor løbeglæde.

Tölt

Tölt er en firtaks gangart med samme benflytningsrækkefølge som i skridt: højre bagben, højre forben, venstre bagben og venstre forben. Hesten har altid et eller to ben i jorden, hvor den i skridt altid har to eller tre ben i jorden. Der er ikke noget svæv, og det gør gangarten utrolig behagelig for rytteren.

Tölt defineres i som regel i tre tempi: Arbejdstölt, der er det langsomste, middeltempo og frit tempo. Frit tempo kan være meget hurtig. I arbejdstempo er hesten mest samlet, mens den med stigende tempo skal strække kroppen og dermed øge skridtlængden og gribe mere og mere fremad.

Idealet er en taktren, smidig og velrejst hest, som udstråler stolthed, løbeglæde og samarbejdsvilje. Der skal være harmoni mellem hest og rytter. Hestens hoved skal være foran den lodrette linie, halsen rejst, bagpart og ryg med i bevægelsen, og forbensbevægelsen med stor skulderfrihed og høj knæløft.

Flyvende pas

Pas er en totakts gangart, hvor hesten flytter  for- og bagben på samme side samtidigt – og med en lang svævefase inden næste benpar rammer jorden. Derfor kaldes gangarten flyvende pas. Hastigheden ligger omkring 40 km/time og rides over korte stræk.

Lige som de øvrige gangarter kan pas rides i flere tempi. De specielle ved passen er dog, at det kun er flyvende pas i højt tempo, der er ønskeligt. Langsom pas kaldes ofte for ”grisepas” eller ”rejsepas” og kan være udtryk for, at hesten er stiv i ryggen og knap så behagelig at sidde på.

Flyvende pas er ikke en egentlig brugsgangart, da gangarten er temmelig anstrengende for hesten.

Idealet er en hurtig, kraftfuld og velrejst hest, som bliver ved med at øge farten og udstråler stor løbeglæde – og gerne lidt vildskab. Der skal være harmoni mellem hest og rytter.

Ridehesten

Den islandske hest er som ridehest utrolig robust, stærk og alsidig. I gennem mange, mange år har den med lethed transporteret sig selv og en velvoksen rytter over lange afstande og gennem uvejsomt terræn på Island.

Det er klart at vi ikke helt har de samme vilkår i Danmark. Her anvendes den islandske hest i stigende omfang til sportskonkurrencer og som fritidshest.

Langt de fleste islandshesterytter falder for hestens alsidige gangartstalent. En velskolet ridehest med sikker tölt er en hest, som langt de fleste mennesker vil kunne ride en tur i skoven på. De bløde bevægelser gør det nemt, selv for uøvede ryttere at nyde turen. Netop dette betyder også, at det som regel er hele familien, der kan ride en tur.

For den lidt mere øvede rytter ligger der vældige udfordringer i at beherske alle fire eller fem gangarter. På grund af hestens størrelse, rides gangarterne især med vægthjælpen og det betyder, at der kræves en god balance for at føle sig i et med hesten. Da hestenes talenter for de forskellige gangarter sjældent er helt ens, ligger der en stor udfordring i at lære den enkelte hest at kende – og ”knække koden” til gangarterne. Dette gælder naturligvis især for unge heste. Der skal normalt ikke meget træning til, før også letøvede ryttere kan ”skifte gear”.

Sportskonkurrencer

Der findes to typer sportskonkurrencer. Der er de sportskonkurrencer, hvor det er helheden af hest og rytter, der bedømmes, og der er Gæðingakeppni, hvor det alene er hestens præstation, der bedømmes.

Ved sportskonkurrencerne bedømmes gangarterne på ovalbane. 4-gængere får bedømt skridt, trav, tölt og galop, mens 5-gængere desuden får en bedømmelse af pas. Herudover findes der forskellige tölt-konkurrencer, hvor töltens kvalitet bedømmes.

Pas bedømmes efter hurtighed og stil i stilpas og der dystes også om hurtigste tid (væddeløb) på pasbane.

Der kan også konkurreres om hestens alsidighed i ALRID, hvor hest og rytter kan vise sin kunnen inden for distanceridning, terrænridning og gangarter.

Ridning i naturen

Via sin baggrund er den islandske hest sikker i terrænet og i langt de fleste tilfælde trænes hesten ude i naturen.

De fleste fritidsryttere rider også deres heste på kortere eller længere ture i naturen. Eftersom de fleste har hesten opstaldet hjemme rides der ud hjemmefra. Indimellem samler klubberne medlemmerne til ture, der som ofte går til naturskønne områder og har et stærkt socialt indhold for såvel hest som rytter.

Fremstilling af gode rideheste

Fordi hestens rideegenskaber, vilje og sind er så afgørende for den islandske hests brugsværdi, udgør bedømmelsen af rideegenskaber 60% af hestens avlsvurdering ved kåringerne. Modsat mange andre hesteracer kan en islandsk hest ikke kåres uden at være bedømt på rideegenskaber.

Ridebedømmelsen ved en kåring kræver god forberedelse af hesten og en god rytter. Her viser rytteren på en pasbane, hvad hesten formår af gangarter og desuden bedømmes hestens vilje/sind og form under rytter.

Link til racebeskrivelse & avlsmål

Link til stambogsreglementet

Top   

Reglement

Ponyerne er omfattet af DanskRideForbund s reglement. Under de enkelte discipliner kan man finde information specifik for ponyryttere.

Du finder alle reglementerne her

SIDSTE

CHANCE

KUN EN

AF HVER!

WEATHERBEETA

360 GRAM

STR 120

NORM DKK 1.000,00

NU DKK 600,00 

HORSELINE

TRENSER

STR X-FULL

NORM DKK 700,00

NU DKK 400,00

KIEFFER

GJORD

STR 135 CM

NORM DKK 600,00

NU DKK 300,00

FEELING

HULT BID

STR. 12,5

NORM DKK 100,00

NU DKK 50,00

FEELING

STIGBØJLER

STR JUNIOR

NORM DKK 100,00

NU DKK 25,00

HORSE & MORE

SPORER

30 MM LANG

NORM DKK 400,00

NU DKK 100,00

ANKY

POLOSHIRT

STR. XL

NORM DKK

NU DKK 100,00

O.S.

BÆLTE

STR 75 CM

NORM DKK 1.500,00

ROECKL

SWAROVSKI

STR 8

NORM DKK 400,00

NU DKK 200,00